fbpx

Handelsbetingelser

Sidst opdateret: 2. januar 2026

Velkommen til Investionista.com. Disse handelsbetingelser gælder for din brug af vores hjemmeside og tjenester. Ved at tilgå eller bruge vores hjemmeside accepterer du at overholde og være bundet af disse vilkår. Bemærk venligst, at disse betingelser ændres løbende. Din fortsatte brug af hjemmesiden eller vores programmer efter opdateringer udgør din accept af de nye vilkår.

 

1. Virksomhedsinformation

Investionista.com ejes og drives af Investionista LLC, et Wyoming limited liability company (LLC). Denne aftale udgør den fuldstændige og eksklusive aftale mellem dig og virksomheden vedrørende din brug af Siden samt alle tilknyttede programmer, workshops og coachingservices.

2. Berettigelse

Du skal være mindst 18 år gammel (eller myndig i det land, du bor i) for at købe et forløb eller en workshop. Ved at handle hos os bekræfter du, at du er juridisk i stand til at indgå denne aftale og tage ansvar for dine egne beslutninger.

3. Investerings- og indtjeningsforbehold

Investionista LLC tilbyder udelukkende generel undervisning og information. Vi yder ikke autoriseret investeringsrådgivning og optræder ikke som børsmæglere eller finansielle rådgivere.

  • Markedets realiteter: Du anerkender, at aktiemarkedet er uforudsigeligt. Investering i aktier, ETF’er og optioner indebærer altid en risiko for tab, herunder risikoen for at miste hele det beløb, du har investeret. Ingen strategi kan garantere overskud eller fjerne risikoen for tab i et aktiemarked, der svinger.

  • Ingen personlig rådgivning: Vores forløb, workshops og indhold er skabt til at lære dig en metode, så du kan træffe dine egne beslutninger. Intet fra os skal betragtes som personlig investerings-, skatte- eller juridisk rådgivning.

  • Historiske eksempler: Vi bruger ofte historiske eksempler eller succeshistorier fra kursister for at illustrere metoden. Vær opmærksom på, at disse resultater ikke nødvendigvis er repræsentative, og de er aldrig en garanti for, at du opnår det samme. Tidligere afkast er ikke en sikker indikation af fremtidige resultater.

  • Økonomisk sikkerhed: Du har det fulde ansvar for dine egne investeringsbeslutninger. Vi går meget op i økonomisk tryghed; du bør derfor kun investere penge, som du har afsat til langsigtet vækst, og som du har råd til at undvære uden, at det påvirker din dagligdag eller dine faste udgifter.

 

4. Levering af ydelser og momentum

Gruppeforløb: For at holde fremdriften i fællesskabet foregår gruppemøderne på fastlagte tidspunkter. Hvis du ikke kan deltage live, bliver en optagelse delt med gruppen, så du ikke går glip af værdifulde indsigter. Når optagelsen er delt med gruppen, betragtes sessionen som fuldt leveret.

Individuelle sessioner (1-til-1): Du kan frit ombooke dine personlige sessioner op til 24 timer før mødets start. Hvis en session aflyses mindre end 24 timer før tid, eller hvis du udebliver uden varsel, betragtes sessionen som brugt og kan ikke erstattes eller refunderes.

    • Fremdrift og gennemførelse: Mine forløb er designet til at give dig de bedste resultater, når de gennemføres inden for 6 måneder. Jeg ved dog, at der kan opstå uforudsete hændelser i livet. Derfor tilbyder jeg en ekstraordinær frist på i alt 9 måneder fra din købsdato til at få brugt alle dine live-dele (1-til-1 sessioner eller gruppemøder).

    • 9-måneders grænsen: Efter 9 måneder ophører min forpligtelse til at levere live-support og personlige sessioner. Selvom du bevarer adgangen til medlemsportalen og dit digitale materiale, vil eventuelle ubrugte sessioner bortfalde på dette tidspunkt.

 

5. Ghosting og genaktiveringspolitik

Din succes med metoden afhænger af fremdrift. For at sikre, at jeg kan prioritere aktive kursister i min kalender, gælder følgende regler:

  • Kalender-pause (efter 45 dage: Hvis du deltager i et forløb, der inkluderer 1-til-1 sessioner, og du ikke har givet lyd fra dig eller deltaget i sessioner i 45 sammenhængende dage, sættes din personlige support på pause. For at genaktivere din adgang til min kalender, kan der forekomme et genaktiveringsgebyr på 1.625 kr.

  • Ophør ved “ghosting” (efter 90 dage): Hvis der går 90 sammenhængende dage uden kommunikation fra din side, betragtes din ret til personlig support og 1-til-1 sessioner som endegyldigt tabt, og din plads i kalenderen frigives til anden side.
  • Absolut udløbsdato: Uanset dit aktivitetsniveau udløber al ret til live-support og personlige sessioner senest 9 måneder efter købsdatoen, hvorefter forløbet betragtes som fuldført.

 

6. Rettigheder og ophavsret

Alt materiale, som stilles til rådighed af Investionista LLC, herunder undervisningsmetoder, tekster, grafik, videoer og workshops, er beskyttet af ophavsretsloven og tilhører virksomheden.

  • Brugsret: Din adgang er strengt personlig og giver dig ret til at bruge materialet til egen privat brug. Det er ikke tilladt at dele, kopiere, videresælge eller på anden måde distribuere indholdet til tredjepart.

  • Erhvervsmæssig brug: Materialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed eller i direkte konkurrence med Investionista LLC. Enhver brug af virksomhedens navn, logo eller brand i markedsføringssammenhæng kræver forudgående skriftlig tilladelse.

  • Feedback og forslag: Idéer eller feedback, som du sender til os, betragtes ikke som fortrolige. Investionista LLC forbeholder sig retten til frit at anvende og implementere sådanne forslag uden krav om kompensation.

  • Sikkerhed: Du er ansvarlig for at opbevare dine adgangskoder sikkert. Investionista LLC hæfter ikke for misbrug af din konto, der skyldes uagtsom omgang med dine log-ind oplysninger.

 

7. Refunderingspolitik (RISE Metoden)

14 dages garanti: Vi tilbyder en fuld fortrydelsesret i 14 dage fra din købsdato. Dette giver dig mulighed for at starte forløbet og afholde din første individuelle session. Hvis du herefter vurderer, at forløbet ikke er det rette for dig, kan du annullere købet og få pengene tilbage.

  • Bortfald af garanti: Din fortrydelsesret og garanti bortfalder øjeblikkeligt, hvis én af følgende handlinger finder sted:

    1. Der er gået mere end 14 dage siden købet.

    2. Du påbegynder din anden individuelle session.

    3. Du logger ind i medlemsportalen og tager det lukkede undervisningsmateriale i brug.

  • Bindende ratebetaling: Hvis du vælger at betale i rater, er din tilmelding juridisk bindende for det fulde beløb, så snart de 14 dages garanti er udløbet (eller garantien er bortfaldet jf. ovenstående). Ratebetaling er en afdragsordning og ikke et abonnement; alle rater skal derfor betales rettidigt.

  • Betalingsmisligholdelse: Ved manglende eller forsinket betaling lukkes der for adgangen til både portal og live-sessioner, indtil restancen er betalt. En sådan pause medfører ikke en forlængelse af din samlede 9-måneders frist.

 

8. Ansvar og tryghed

Vi gør vores absolut bedste for at levere undervisning af højeste kvalitet, men det er afgørende at fastlægge de juridiske rammer for vores ansvar.

Dit personlige ansvar: Ved at benytte vores hjemmeside, forløb, programmer og tjenester accepterer du, at Investionista LLC og vores team ikke kan holdes juridisk ansvarlige for dine investeringsresultater eller eventuelle tab, du måtte lide. Din økonomiske rejse og de beslutninger, du træffer på baggrund af vores materialer, er udelukkende dit eget ansvar.

Begrænsning af erstatningsansvar: Skulle der opstå en juridisk tvist, er du indforstået med, at Investionista LLC’s samlede erstatningsansvar over for dig aldrig kan overstige det beløb, du rent faktisk har betalt for det specifikke produkt eller den pågældende ydelse.

Teknisk tilgængelighed: Vores hjemmeside og medlemsportal leveres “som de er og forefindes”. Vi kan ikke holdes ansvarlige for midlertidige tekniske fejl, servernedbrud eller internetproblemer, der ligger uden for vores kontrol, men vi vil naturligvis altid gøre vores bedste for at genoprette adgangen hurtigst muligt.

 

9. Udtalelser og resultater

Vi er glade for og stolte af vores kursisters succes, men det er vigtigt at understrege, at resultater afhænger af den enkeltes indsats og markedssituationen.

  • Individuelle oplevelser: De udtalelser, cases og eksempler, vi viser på vores hjemmeside og i vores markedsføring, er virkelige historier fra faktiske kursister. Du skal dog være opmærksom på, at disse resultater ikke nødvendigvis er repræsentative eller “typiske” for alle deltagere.
  • Ingen garanti for afkast: Da vi ikke har indsigt i eller kontrol over vores kursisters personlige økonomi, porteføljer eller handelsaktiviteter, fører vi ikke statistik over “gennemsnitlige” afkast. Investionista LLC giver ingen garanti for, at du opnår specifikke økonomiske resultater eller tjener penge ved at bruge vores metoder.

Din succes afhænger af din egen indsats, din risikovillighed og din evne til at implementere det lærte i overensstemmelse med din personlige strategi.

 

 

10. Tvister og lovvalg

Da Investionista LLC er en amerikansk virksomhed hjemmehørende i Wyoming, er alle aftaler og brug af vores ydelser underlagt amerikansk lovgivning.

  • Lovvalg: Disse vilkår og ethvert mellemværende mellem dig og virksomheden er underlagt lovgivningen i staten Wyoming, USA, uden hensyntagen til internationale privatretlige regler.

  • Løsning af tvister: Vi ønsker altid at løse eventuelle uoverensstemmelser mindeligt gennem direkte dialog. Hvis en tvist ikke kan løses ved forhandling, skal den afgøres ved bindende voldgift i staten Wyoming, USA. Dette betyder, at du giver afkald på at føre sagen ved en almindelig domstol.

  • Afkald på gruppesøgsmål: Du accepterer, at ethvert krav mod Investionista LLC skal rejses individuelt. Du giver afkald på retten til at deltage i gruppesøgsmål (class action lawsuits) eller andre former for kollektive retsskridt mod virksomheden.

 

11. Øvrige vilkår

Vilkårenes uafhængighed: Skulle en specifik del af disse betingelser blive erklæret ugyldig eller ikke kunne håndhæves rent juridisk, forbliver alle øvrige punkter i aftalen stadig fuldt ud gældende.

Den samlede aftale: Disse handelsbetingelser udgør det fulde grundlag for samarbejdet mellem dig og Investionista LLC. De erstatter alle tidligere korrespondancer, mundtlige aftaler eller andre forståelser vedrørende din brug af hjemmesiden, programmer og workshops.